| | Print | |
PRAKTIK I USA
Du skal dog huske, at du kun kan komme af sted, hvis du søger gennem en visumsponsor. Læs den nedenstående tjekliste for at få et overblik over processen. Klik på de forskellige links for flere informationer om visumregler, ansøgningsproces og finansiering.
Find en praktikplads. Dette kan gøres gennem opslåede stillinger, uopfordrede ansøgninger eller gennem dit personlige og professionelle netværk. Vær opmærksom på at din praktikplads og de opgaver, du skal lave, skal relatere til dit studie, og at praktikpladsen skal have Workman’s Compensation Insurance Policy samt et Employer Identification Number (EIN). Det er meget svært at få godkendt enkeltmandsvirksomheder. Læs mere om, hvordan du finder en praktikplads og hvilke visumkrav der stilles her.
Begynd din visumansøgning. For at komme i praktik i USA skal du have et J1-visum. Det første skridt i denne ansøgning er at kontakte en visumsponsor, som kan hjælpe dig i gang. Du kan kun få J1 visum gennem en godkendt visumsponsor. Du kan søge visum gennem Danmark-Amerika Fondets praktikprogram, hvis du går på en af vores samarbejdsskoler. Hvis ikke, så hjælper vi gerne med generel vejledning om visumregler for praktikanter i USA. Se mere her.
Visuminterview på ambassaden. Når du er blevet godkendt af visumsponsoren og har fået tilsendt de nødvendige papirer, kan du booke et interview på Den amerikanske Ambassade i København. Her tjekker de dine oplysninger og papirer igennem og sørger for at alt er i orden. Efter visuminterviewet tager det ca. 5 hverdage, før du modtager dit pas med dit visum. Læs mere om visuminterviewet på ambassadens hjemmeside her.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang, eller har du spørgsmål til visumregler, så er du velkommen til at kontakte Danmark-Amerika Fondet.
|


