Erfaringsrapport fra studieophold ved Department of Economics, Cornell University 2010-2011

af Svend Greniman Andersen

publiceret den 21. november 2011

Netop hjemvendt fra mit etårige ophold ved Department of Economics, Cornell University, USA, er det nu blevet tid til at reflektere over mine oplevelser og videregive erfaringer til kommende studerende i udlandet. Det har været et uforglemmeligt og givende år både fagligt, socialt og personligt. Mit ophold har i høj grad været muliggjort af Danmark-Amerika Fondets støtte, og jeg vil gerne rette en særlig tak til fondet for den støtte jeg modtog og for fondets fortsatte arbejde for studerendes muligheder i udlandet. DAF var ikke blot min største bidragsyder rent finansielt, men gav mig også mange gode råd og skulderklap med på min vej ud i verden.

Da jeg først havde besluttet mig for at tage til udlandet, var en af mine store overvejelser, om jeg skulle tage af sted et halvt eller et helt år. Imod et helt år taler selvfølgelig de afsavn man må lide i forhold til familie, venner, kæreste osv. På den anden side giver et fuldt år en anden tidshorisont, og man kommer i højere grad til at føle at man ’har boet’ i USA. Desuden giver afslutningen ved sommerferiens begyndelse gode muligheder for en rejse rundt i landet af den ene eller anden form – noget, som det måske kan være sværere at få tid til, hvis man kun er af sted et efterårssemester. Det var også vigtigt for mig, at jeg kunne tage fag på graduate niveau, da mit ophold udgjorde halvdelen af min kandidatuddannelse. Hvis dette er muligt, og hvis man har mod på det, kan jeg klart anbefale at tage af sted et helt år.

Med hensyn til boligforhold overvejede jeg, om jeg skulle bo ’off-campus’ eller gå efter nogle af universitetets egne boliger, som det er almindeligt at finde mange steder i USA. At bo på campus er ofte en mere overskuelig beslutning set hjemmefra, og boligerne er ofte godt vedligeholdte, om end de kan være af en lav kvalitet for pengene. Derudover har man som regel ringe indflydelse på, hvem man kommer til at bo sammen med, og de fleste beboere er internationale studerende. For mig var det vigtigt at prøve at bo sammen med nogle amerikanere for at få denne del af oplevelsen helt ind på livet. Efter nogen besvær lykkedes det mig at finde to amerikanere, som jeg kunne leje et hus sammen med. Vælger man at bo off-campus, så er det vigtigste først at finde nogle gode bofæller – så skal boligen nok dukke op, hvis man har lidt is i maven.

Er man vant til at bo på kollegium, kan den højere husleje ved et udlandsophold måske blive en overraskelse. Det er meget sjældent at finde statsstøttede boliger, og det er ikke ualmindeligt at betale $600-800 om måneden i husleje for et enkelt værelse, selv i en collegeby ude på landet. Prisen på fødevarer er nogenlunde som herhjemme, elektronik er lidt billigere, andre ting lidt dyrere. Omkostningerne øges af flybilletter, sundhedsforsikringer og de mange nødvendige indkøb, når man er ankommet til udlandet. Derudover skal der naturligvis betales tuition, hvilket er den væsentligste grund til, at et selvarrangeret ophold kun vanskeligt kan hænge sammen uden betydelig støtte fra private fonde.

Der er en del papirarbejde før og under et udlandsophold i USA. Inden afrejse er det særligt ansøgningerne om legater, visum og optagelse på det amerikanske universitet. Begynd i god tid! Ved ankomst kan det anbefales hurtigst muligt at henvende sig på et Social Security office, få afslag på et Social Security number og så henvende sig på et Department of Motor Vehicles og få et ’non-driver’s license’, som fungerer som ID-kort, så man undgår at skulle bære sit pas rundt. På universitetet er forholdet til papirarbejde som regel mere smidigt, end man er vant til, særligt hvis man har en aftale med en professor. Der vises generelt forståelse for vanskelighederne ved at være international studerende, hvis man husker at gøre opmærksom på sin situation.

Det faglige niveau var under mit ophold helt i top, idet jeg havde mulighed for at tage fag sammen med andre PhD- og Master-studerende. Dette var også en af grundene til, at jeg netop valgte Cornell University. Blandt andet oplevede jeg at tage fag i eksempelvis udviklingsøkonomi og international økonomi og så opdage, at forfatteren til nogle af artiklerne i pensum var den selv samme professor, som forelæste i faget. Små holdstørrelser giver en oplevelse af et kollegialt og intimt samarbejde mellem professorer og studerende, og det forventes ligeledes at man deltager og bidrager i undervisningen. Selve undervisningsformen lignede egentlig meget det jeg kendte hjemmefra. Til gengæld oplevede jeg nogle virkeligt dedikerede medstuderende, og samarbejdet med dem var indbringende, også på det personlige plan.

Ved siden af studierne var der masser af muligheder for at engagere sig i det sociale liv både på og uden for campus. Man føler sig hurtigt en del af ’holdet’, når man står og hepper på Big Red til ishockeykampene eller ifører sig de lokale farver, før der skal spilles football mod et rivaliserende universitet. Der er masser af spændende koncerter og foredrag, blandt andet hørte jeg den netop afgåede finansminister tale om krisestyring under finanskrisen – kraftigt beskudt af spørgsmål fra ivrige studerende i salen. Den studenterdrevne biograf på campus solgte hver aften billige billetter til film med mange interessante temaer. Desuden kan det anbefales at tage kurser i ’Physical Education’, hvor man sejle, klatre og meget mere med andre studerende til billige penge. Eller man kan bare møde op hver dag kl. 17, hvor 50-100 studerende mødes og løber sammen på frivillig basis.

Nogle af de største indtryk fik jeg, når jeg følte at jeg ’kom indenfor’ hos amerikanerne. Blandt andet arrangerede en af mine gæstfrie amerikanske venner Thanksgiving-middag for de af os, der var tilbage i byen, da resten var taget tilbage til deres familier – vi skulle ikke føle os alene. I mit eget hus holdt vi ’potlucks’ (sammenskudsgilder), hvor det var meget almindeligt, at venners venner dukkede op med ofte meget eksotisk mad fra de internationale studerendes respektive køkkener. Det var fantastisk at opleve den åbenhed og nysgerrighed, som prægede folk i sådan en forsamling, og man kunne hurtigt – og uden at lægge mærke til det - tale med folk fra hele verden i løbet af en aften. På samme måde var Halloween en stor oplevelse, og jeg kan kun opfordre til, at man aktivt opsøger de indfødte på deres hjemmebane og deltager i de amerikanske skikke.

Endelig blev jeg på det personlige plan udfordret i meget høj grad. Man lærer at etablere sig i en helt ny kultur i et fremmed land, hvor alt hjemmevant pludselig virker meget langt væk. Jeg troede, jeg var god til engelsk, men når man sidder på andendagen med jetlag og pludselig er en del af en gruppekonversation med sine medstuderende om en amerikansk tv-serie, bliver man godt nok sat på prøve. Man lærer at huske hvem man er og hvad man står for, og man lærer at forklare og forsvare sine værdier – mere eller mindre ufrivilligt. Ens hjemstavn bliver udfordret og sat i et bredere perspektiv, og personligt kom jeg til at holde endnu mere af det, jeg kom fra, og ikke længere tage så meget for givet. Horisonten bliver udvidet, og man kan ikke lade være med i et år at have følt sig som ’ambassadør’ for Danmark og i al beskedenhed at have bidraget til øget forståelse mellem folkene.

Til sidst vil jeg blot give mine varmeste anbefalinger til et års ophold på Cornell, i USA, eller i udlandet i det hele taget. Det er en oplevelse for livet og alt arbejdet værd – gør det!

Med venlig hilsen

Svend Greniman Andersen